18. For når han døyr, ¬får han ingenting med,rikdomen fylgjer han ikkje ¬i grava.
19. Han kan prisa seg lukkeleg ¬her i livet:«Folk rosar deg, ¬for du gjer det godt.»
20. Likevel går han til sine fedrarog får aldri meir sjå ljoset.
21. Med all sin herlegdomskjønar mennesket ingen ting;liksom dyra må det døy.