9. og seia til fangane: «Gå ut!»til dei som er i mørkret: ¬«Kom fram!» Langs vegane skal dei finna matog beite på alle snaue høgder.
10. Dei skal ikkje svelta ¬og ikkje tyrsta,korkje sol eller hete ¬skal skada dei.For han som miskunnar dei,skal føra dei og leia dei ¬til vassrike kjelder.
11. Eg gjer alle fjell til farande veg,mine kongsvegar ¬skal byggjast høgare.
12. Sjå, langt bortanfrå kjem dei,somme frå nord ¬og somme frå vestog somme frå Sinim-landet.
13. Jubla, du himmel, ¬og fegnast, du jord!Set i med glederop, de fjell!For Herren trøystar sitt folk,han viser miskunn ¬mot sine armingar.
14. Men Sion seier:«Herren har forlate meg,min Gud har gløymt meg.»
15. Gløymer vel ei kvinne ¬brystbarnet sitt,har ho ikkje medkjensle ¬med den son ho fødde?Og om ei mor kan gløyma,så gløymer ikkje eg deg.
16. Sjå, eg har teikna deg ¬i mine hender,dine murar har eg ¬alltid for auga.
17. Dei som skal byggja deg, ¬skundar seg hit,og dei som reiv ned ¬og la deg i øyde,fer bort ifrå deg.
18. Lyft augo og sjå deg ikring!Dei samlar seg alle ¬og kjem til deg.Så sant eg lever, ¬lyder ordet frå Herren,du skal ta dei på deg ¬som eit smykke,og binda dei om deg ¬som eit brurebelte.