6. Domsord om dyra i Negev. Gjennom eit land ¬med naud og trengsle,der løver og løvinner ¬har sin heim,der hoggorm og flygande ¬ormar held til,fører dei sin rikdom ¬på eselrygg,sine skattar på kamelpuklartil eit gagnlaust folk.
7. Den hjelp egyptarane gjev,er ingenting verd.Difor kallar eg landet:«Rahab som held seg i ro».
8. Gå no inn og rita dettepå ei tavle for dei!Skriv det opp i ei bok,så det i komande dagarkan vera eit evig vitnemål.
9. Ja, dette er eit trassig folk,søner som fer med lygn,born som ikkje vil lyda ¬Herrens lov.
10. Dei seier til sjåarane:«De skal ikkje sjå!»og til profetane:«Kom ikkje til ossmed syner om det som er rett!Sei oss slikt ¬som vi gjerne vil høyra,lat oss få hildrande syner!
11. Vik av frå vegen, ¬bøy av frå stigen,lat oss vera i fred ¬for Israels Heilage!»
12. Difor seier Israels Heilage:Fordi de vanvørder dette ordet,set lit til vald og svikog stør dykk til slikt,
13. difor skal denne uretten ¬verta dykksom rivna i ein høg mur:Ho vert større og større,til muren ramlar ned,brått, i ein augneblink.
14. Han går i knas som eit leirkar,som ein slår sund utan skånsel.Mellom stykka ¬finst det ikkje eit krusbrotsom kan brukast ¬til å henta eld frå åreneller til å ausa vatn or brunnen.
15. Så sa Herren Gud,Israels Heilage:«Vender de om ¬og held dykk i ro,skal de verta frelste.I stilla og tillitskal dykkar styrke vera.»Men de ville ikkje.
16. De sa: ¬«Nei, med hestar vil vi fara,»– ja, de skal så visst få fara!«og med snøgge vogner ¬vil vi køyra.»Ja, snøgge er dei ¬som forfylgjer dykk!
17. Tusen skal fly ¬når ein einaste trugar,for trugsmål frå fem ¬skal de røma,til berre ein leivning er att,som eit samlingsmerke ¬på ein fjelltopp,som ei merkestong på ¬ein haug.
18. Men Herren stundar etter ¬å vera dykk nådig;difor reiser han seg ¬og vil visa dykk miskunn.For Herren er rettens Gud.Sæle er alle som ventar på han!
19. Ja, du folk som bur på Sion, i Jerusalem, du skal ikkje gråta meir! Herren vil vera nådig mot deg når du ropar til han. Så snart han høyrer det, svarar han deg.
20. Han vil nok gje dykk trengsle, med lite brød og vatn. Men vegvisarane dine skal ikkje lenger halda seg løynde. Augo dine skal få sjå dei som syner deg veg,
21. og når de vik av til høgre eller venstre, skal øyro dine høyra det ordet bak deg: «Dette er vegen, gå på den!»
22. Då skal du halda dei for ureine, dei sølvkledde gudebileta dine og dei gullkledde støypebileta dine. Du skal slengja dei bort som skitne filler. «Ut med dykk!» skal du seia.
23. Då skal Herren gje regn til kornet du sår i åkeren, og brød av grøda som jorda ber, og det skal ha både saft og kraft. Den dagen skal feet ditt beita på vide marker.