22. Lat det høyrast skrik ¬i husa deiranår du brått lèt ein røvarflokk ¬koma over dei.Dei grov då ei grav ¬til å fanga megog sette løynde snarer ¬for føtene mine.
23. Men du, Herre, kjenner tilat dei legg planar ¬om å drepa meg.Ta ikkje bort deira skuld,og stryk ikkje ut deira synd ¬for ditt åsyn,men lat dei falla og liggja der!Grip inn mot dei ¬på din vreidedag!