11. Efraim har vorte som ei due,godtruen, utan vit.Dei kallar på Egypt,dei dreg til Assyria.
12. Så snart dei fer av stad,breier eg nettet mitt ut ¬over dei.Eg dreg dei ned ¬som fuglane i lufta;eg vil tukta dei, ¬som folket alt har høyrt.
13. Ve dei, at dei rømde frå meg!Død over dei, ¬fordi dei braut med meg!Eg ville løysa dei ut,men dei tala lygn mot meg.
14. Dei ropar ikkje til meg ¬av hjarta,men ligg og jamrar på lega si.Dei rispar seg opp ¬for å få korn og vin,men dei vender seg bort ¬frå meg.
15. Det var eg som lærte dei oppog gav deira armar styrke,men dei tenkte ut vondt ¬mot meg.
16. Dei vender seg til det ¬som ikkje gagnar,dei har vorte lik ein boge ¬som ikkje duger.Deira hovdingar skal falla ¬for sverdfordi dei forbanna ¬med si tunge.For dette vert dei spotta ¬i Egypt.