9. Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre og din Sandhed er trindt omkring dig.
10. Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
11. Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
12. Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet skabte
13. Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
14. Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
15. Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
16. Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
17. I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
18. Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
19. Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
20. Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
21. Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
22. Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
23. Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
24. Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
25. Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
26. Og jeg vil udstrække hans Haand til Hovet og hans højre Haand til Floderne.