8. Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.
9. Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
10. Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
11. Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
12. Ondskab hersker inden i den og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
13. Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig; ellers maatte jeg lære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
14. men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min, Ven og min Kynding.
15. Vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
16. Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste.
17. Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
18. Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.