10. Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
11. Den staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
12. De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
13. Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovdet sænket mod min Barm.