148. Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149. Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150. De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151. Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152. Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153. Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.