137. Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138. Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139. Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140. Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141. Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142. Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143. Angest og min Lyst.
144. Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145. Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146. Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147. Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.