14. Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15. Den som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16. Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17. En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18. Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19. Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20. Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21. Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22. Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23. Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24. For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.