4. Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5. Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6. Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er er Kundskab let.
7. Gak bort fra en Mand; som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8. Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9. Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10. Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11. De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12. Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13. Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.