19. Og han sagde til dem: hvilke? Men de sagde til ham: angaaende Jesus af Nazareth, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord, for Gud og alt Folket;
20. og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21. Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredie Dag siden det skete.
22. Saa have og nogle af vore Kvinder som vare aarle ved Graven forfærdet os;
23. thi der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde og seet et Syn af Engle, hvilke sagde: han lever.
24. Og nogle af Vore gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Kvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
25. Og han sagde til dem: o I Daarer og Seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne havde sagt.
26. Burde det ikke Christus at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
27. Og han begyndte fra Moses og fra alle Propheter og udlagde dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.
28. Og de kom nær til Byen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaae længere.
29. Og de nødte ham meget og sagde: bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen helder; og han gik ind for at blive hos dem.
30. Og det skete, da han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem.
31. Da bleve deres Øine aabnede, og de kjendte ham, og han blev usynlig for dem.
32. Og de sagde til hverandre: brændrte ikke vore hjerter i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?
33. Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de Elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34. Herren er sandelig opstanden, og seet af Simon.
35. Og de fortalte de Ting, som vare skete paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
36. Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem, og han sagde til dem: Fred være med Eder!
37. Da forfærdedes de og betoges af Frygt og mente, at de saae en Aand.
38. Og han sagde til dem: hvi ere I saa bestyrtede? og hvi opstige saadanne tanker i Eders hjerter?
39. Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand har ikke Kjød og Been, som I see, at jeg har.