Lukas 22:52-62 Danske Bibel 1871 (DA1871)

52. Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger.

53. Der jeg var dagligen hos Eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt.

54. Men de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i den Ypperstepræstes Huus; men Peter fulgte langt fra efter.

55. Men de tændte en Ild midt i Paladset og satte sig tilsammen, og Peter sad midt iblandt dem.

56. Men en Pige saae ham sidde ved Ilden og stirrede paa ham og sagde: denne var og med ham.

57. Men han fornægtede ham og sagde: Kvinde! jeg kjender ham ikke.

58. Og lidet derefter saae en Anden ham og sagde: du er og een af dem; men Peter sagde: Menneske! jeg er det ikke.

59. Og henved en Time derefter bekræftede en Anden hardt og sagde: i Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.

60. Men Peter sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.

61. Og Herren vendte sig og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes hanhavde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.

62. Og Peter gik udenfor og græd bitterligen.

Lukas 22