17. Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18. Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19. Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20. Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21. Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe;
22. Det er, Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23. Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.