1. Da svarede Job Herren og sagde:
2. Jeg ved, at du formaar alting, og at ingen Tanke er dig forment.
3. Hvo er den, som fordunkler Guds Raad uden Forstand? - Saa har jeg udtalt mig om det, som jeg ikke forstod, om de Ting, som vare mig for underlige, hvilke jeg ikke kendte.
4. Hør dog, og jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!
5. Jeg havde hørt om dig af Rygte, men nu har mit Øje set dig.
6. Derfor forkaster jeg, hvad jeg har sagt, og angrer i Støv og Aske.
7. Og det skete, efter at Herren havde talt disse Ord til Job, da sagde Herren til Elifas, Themaniten: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner; thi I have ikke talt ret om mig, saaledes som min Tjener Job.