3. Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4. Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5. Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6. Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7. Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8. For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.