1. Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.
2. Dine Tænder, ere som en Hjord klippede Faar, som komme op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart.
3. Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er lifiig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.
4. Din Hals er som Davids raarn bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde.
5. Dine to Bryster ere ligesom to unge Rantvillinger, som græsse iblandt Lillier.
6. Indtil nagens Lilftning kommer, og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakshøjen.
7. Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.
8. Med mig, o Brud fra Libanon med mig fra Libanon skal du komme; du skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge.