14. Og David handlede klogeligen paa alle sine Veje, og Herren var med ham.
15. Og der Saul saa, at han handlede saare klogeligen, da gruede han for hans Ansigt.
16. Men al Israel og Juda elskede David; thi han drog ud og drog ind for deres Ansigt.
17. Og Saul sagde til David: Se, min ældste Datter Merab, hende vil jeg give dig til Hustru, vær ikkun en duelig Mand for mig og strid Herrens Krige; thi Saul sagde: Min Haand skal ikke være paa ham, men Filisternes Haand skal være paa ham.
18. Og David sagde til Saul: Hvo er jeg, og hvad er mit Liv, ja min Faders Slægt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigersøn?