19. Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: »Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld.«
20. Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
21. Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: »Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?« Men de sagde: »Barabas.«
22. Pilatus siger til dem: »Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sige alle: »Lad ham blive korsfæstet!«
23. Men Landshøvdingen sagde: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de raabte end mere og sagde: »Lad ham blive korsfæstet!«
24. Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: »Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!«
25. Og hele Folket svarede og sagde: »Hans Blod komme over os og over vore Børn!«