64. Jesus siger til ham: »Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.«
65. Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: »Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
66. Hvad tykkes eder?« Og de svarede og sagde: »Han er skyldig til Døden.«
67. Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
68. og sagde: »Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?«
69. Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: »Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.«
70. Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: »Jeg forstaar ikke, hvad du siger.«