3. Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4. Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5. Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.
6. Men da han saa Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7. og raabte med høj Røst og sagde: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.«