36. Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37. Men at de døde oprejses, har ogsaa Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, naar han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38. Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.«
39. Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: »Mester! du talte vel.«
40. Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41. Men han sagde til dem: »Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42. David selv siger jo i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
43. indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.