20. Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21. Og de spurgte ham og sagde: »Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22. Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?«
23. Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: »Hvorfor friste I mig?
24. Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?« Men de svarede og sagde: »Kejserens.«
25. Men han sagde til dem: »Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.«
26. Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27. Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28. »Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29. Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30. Ligesaa den anden.