Johannes 18:26-36 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

26. En af Ypperstepræstens Tjenere, som var en Frænde af ham, hvis Øre Peter havde afhugget, siger: »Saa jeg dig ikke i Haven med ham?«

27. Da nægtede Peter det atter, og straks galede Hanen.

28. De føre nu Jesus fra Kajfas til Landshøvdingens Borg; men det var aarle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde besmittes, men kunde spise Paaske,

29. Pilatus gik da ud til dem, og han siger: »Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske?«

30. De svarede og sagde til ham: »Var han ikke en Ugerningsmand, da havde vi ikke overgivet ham til dig.«

31. Da sagde Pilatus til dem: »Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov!« Da sagde Jøderne til ham: »Det er os ikke tilladt at aflive nogen;«

32. for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav til Kende, hvilken Død han skulde dø.

33. Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte paa Jesus og sagde til ham: »Er du Jødernes Konge?«

34. Jesus svarede: »Siger du dette af dig selv, eller have andre sagt dig det om mig?«

35. Pilatus svarede: »Mon jeg er en Jøde? dit Folk og Ypperstepræsterne have overgivet dig til mig; hvad har du gjort?«

36. Jesus svarede: »Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne Verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var bleven overgiven til Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf.«

Johannes 18