21. Andre sagde: »Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?«
22. Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
23. og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
24. Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: »Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!«
25. Jesus svarede dem: »Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
26. men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
27. Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
28. og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Haand.
29. Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
30. Jeg og Faderen, vi ere eet.«
31. Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
32. Jesus svarede dem: »Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?«
33. Jøderne svarede ham: »For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.«
34. Jesus svarede dem: »Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
35. Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
36. sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
37. Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
38. Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.«
39. De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
40. Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.