10. den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
11. Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
12. Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13. Ingen sige, naar han fristes: »Jeg fristes af Gud;« thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14. men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;