16. Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!
17. Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
18. og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
19. Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
20. og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
21. Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.«
22. Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: »Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.«
23. Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
24. befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
25. Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: »Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?«