1. Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser, og Kristus Jesus, vort Haab,
2. til Timotheus, sit ægte Barn i Troen: Naade, Barmhjertig Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre!
3. Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg drog til Makedonien, for at du skulde paabyde visse Folk ikke at føre fremmed Lære
4. og ikke at agte paa Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro.
5. Men Paabudets Endemaal er Kærlighed af et rent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro,
6. hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende Snak,
7. idet de ville være Lovlærere uden at forstaa, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig saa sikkert.