1. Til korlederen Jedutun: En sang af David.
2. Jeg havde besluttet ikke at gøre noget forkert,og jeg ville ikke sige noget overilet.Jeg havde valgt at holde munden lukket,når der var gudløse mennesker til stede.
3-4. Derfor tav jeg og sagde ikke et ord,men det hjalp bare ikke.Uroen brændte i mit indre,og min frustration voksede.Jo mere jeg tænkte, jo værre blev det,til sidst var jeg nødt til at tale:
5. “Herre, hjælp mig at indse, at livet er kort,dagene synes at flyve af sted.
6. Mit liv er kort ud fra dit perspektiv,et menneskes liv er flygtigt som et vindpust.
7. Vi er som skygger, der farer forbi.Man slider for at samle sig rigdom,men ved ikke, hvem der får glæde af det.