14. Så blev hun liggende ved hans fødder til næste morgen, men allerede inden det var lyst nok til at nogen kunne genkende hende, stod hun op. Boaz havde nemlig sagt: “Ingen må vide, at der har været en kvinde på tærskepladsen i nat!”
15. Inden Ruth gik, sagde Boaz: “Kom med dit sjal og hold det frem!” Så øste han seks mål byg op i sjalet, bandt hjørnerne sammen og gav hende det på ryggen, hvorefter han selv gik ind til byen.
16. “Hvordan gik det så?” spurgte Noʼomi, da hun hørte Ruth komme ind ad døren. Så fortalte Ruth sin svigermor hele historien og gav hende kornet.
17. “Boaz sagde, at jeg ikke skulle komme tilbage til dig med tomme hænder!” forklarede hun.
18. “Nu må vi bare tage den med ro og vente og se, hvad det her ender med,” sagde Noʼomi. “Men du kan være sikker på, at den mand ikke giver op, før sagen er afgjort, formentlig allerede i dag!”