Prædikeren 8:15-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. Derfor kan man lige så godt nyde livet, så længe man har det. Spis, drik og vær glad. På den måde får man dog nogen trøst midt i det hårde liv, Gud har givet menneskene på denne jord.

16. Da jeg søgte efter visdom, iagttog jeg dag og nat, hvad mennesker foretog sig på jorden.

17. Jeg så, at Guds værk var så stort, at ingen kan fatte det, uanset hvor ihærdigt de prøver at forstå det. De, der påstår at være kloge nok til at fatte det, har ikke forstået noget som helst.

Prædikeren 8