22. “I mennesker uden forstand!” råber den,“Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23. Gid I ville lytte til min vejledning.Så ville jeg dele mine tanker med jerog øse ud af min visdom til jer.
24. Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25. I forkastede alle mine gode råd,lyttede ikke til mine formaninger.
26. Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,håne jer, når I gribes af rædsel,
27. når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,når jeres mareridt bliver til virkelighed,når angst og nød truer med at knuse jer.