Nehemias 11:15-17-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. Endvidere opfordrede man alle, der ønskede det, til at flytte ind til byen.

3. Her følger navnene på de slægtsoverhoveder, der boede enten i Jerusalem eller rundt omkring i Judas byer, hvad enten de hørte til præsterne, levitterne, tempeltjenerne, efterkommerne af Salomons tjenere, eller de almindelige israelitter.

4. I Jerusalem boede følgende slægter:Fra Judas stamme: Ataja, søn af Uzzija, søn af Zekarja, søn af Amarja, søn af Shefatja, søn af Mahalalel, efterkommer af Peretz.

5. Desuden Maʼaseja, søn af Baruk, søn af Kol-Hoze, søn af Hazaja, søn af Adaja, søn af Jojarib, søn af Zekarja fra Shilo.

6. Af Peretzʼ efterkommere boede der 468 modige mænd i Jerusalem.

7. Fra Benjamins stamme: Sallu, søn af Meshullam, søn af Joed, søn af Pedaja, søn af Kolaja, søn af Maʼaseja, søn af Itiel, søn af Jeshaja.

8. Ud over Sallu var der hans slægtninge Gabbaj og Sallaj. I alt bosatte 968 benjaminitter sig i Jerusalem

9. under ledelse af Joel, søn af Zikri, og Juda, søn af Hassenua, som var den næstøverste administrative leder i Jerusalem.

15-17. Blandt de hjemvendte levitter var: Shemaja, søn af Hasshub, søn af Azrikam, søn af Hashabja, søn af Bunni. Foruden Shemaja var der Shabbetaj og Jozabad, der havde ansvaret for arbejdet i tempelgården, og Mattanja, søn af Mika, søn af Zabdi og efterkommer af Asaf. Det var ham, der satte gudstjenesten i gang med lovsang og bøn. Endelig var der Mattanjas medhjælpere Bakbukja og Abda; sidstnævnte var søn af Shammua, søn af Galal og efterkommer af Jedutun.

18. I alt boede der 284 levitter i Jerusalem, den hellige by.

19. Desuden var der 172 tempelvagter under ledelse af Akkub og Talmon.

Nehemias 11