6. Ypperstepræsterne samlede pengene op. “Vi kan ikke lægge dem i templets indsamlingsbøsse,” sagde de til hinanden. “Der klæber blod ved de penge, så de kan ikke bruges til arbejdet i templet.”
7. Sagen blev drøftet, og man besluttede at købe den mark, hvor pottemagerne hentede deres ler. Den kunne bruges som begravelsesplads for de fremmede, der døde i Jerusalem.
8. Det er forklaringen på, at det sted stadig kaldes for “Blodmarken”.
9. Sådan opfyldtes det, som profeten Jeremias havde talt om: “De tog 30 sølvmønter—det var alt, hvad Israels folk vurderede ham til—
57-58. Der var en velhavende mand ved navn Josef fra Arimatæa, som var en discipel af Jesus. Han gik sidst på eftermiddagen hen til Pilatus for at anmode om at få udleveret Jesu lig. Pilatus gav sin tilladelse.
59. Josef fik så liget taget ned og svøbt ind i et helt nyt lagen.
60. Derefter blev det lagt i en ny gravhule, som han havde ladet hugge ud i en klippe til sig selv. Efter at en stor sten var rullet for indgangen, gik han hjem.
61. Både Maria Magdalene og den anden Maria sad lige over for graven og iagttog det hele.
62-63. Den følgende dag var det sabbat. Ypperstepræsterne og farisæerne gik til Pilatus og sagde: “Herre, vi er kommet i tanke om, at den bedrager engang sagde: ‘På den tredje dag vil jeg genopstå.’
64. Vi beder dig derfor give ordre til, at graven forsegles indtil den tredje dag, for at hans disciple ikke skal stjæle hans lig og udsprede det rygte, at han er kommet til live igen. Det ville være et endnu større bedrag end det første.”
65. Pilatus svarede: “Her har I vagtmandskab. Gå hen og bevogt graven, så godt I kan.”