14. “Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. “Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte.
15. En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk, alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.
16. Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere.
17. På samme måde tjente manden med de to sække to mere.
18. Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.
19. Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet.