3. Ved nitiden om formiddagen gik han igen ud og så andre folk stå på torvet og vente på arbejde.
4. Dem sendte han også hen i sin vingård, idet han lovede at give dem en god og rimelig løn.
5. Både ved middagstid og ved tretiden gjorde han det samme.
6. Klokken fem var han igen inde i byen og så flere folk stå ledige. ‘Hvorfor har I gået arbejdsløse hele dagen?’ spurgte han.
7. ‘Der er ikke nogen, der har haft brug for os,’ svarede de. ‘Så gå hen i min vingård og tag fat sammen med de andre.’
8. Ved fyraften klokken seks gav vingårdsejeren sin forvalter besked om at kalde folkene ind og betale dem—men i den rækkefølge, at de sidste skulle have løn først.
9. De mænd, der var ansat klokken fem, fik hver en denar for deres arbejde.
26-27. Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre.
28. Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”
29. Da Jesus og disciplene var på vej ud af Jeriko, var der mange mennesker, som fulgte med dem.
30. Der sad to blinde mænd ved vejkanten, og da de hørte, at det var Jesus, som gik forbi, begyndte de at råbe: “Herre, du Davids Søn, forbarm dig over os!”
31. Folk skældte dem ud og sagde, at de skulle tie stille. Men de råbte, så højt de kunne: “Herre, du Davids Søn, forbarm dig over os!”
32. Jesus standsede op. “Hvad vil I have, jeg skal gøre for jer?”
33. “Herre, vi vil så gerne kunne se!”
34. Jesus fik dyb medlidenhed med dem og rørte ved deres øjne. Straks fik de synet igen og fulgte ham.