4. Ejeren sendte så en anden af sine folk af sted, men han blev mødt med hån og blev slået i hovedet.
5. Den næste, der blev sendt, slog de ihjel, og de efterfølgende blev enten slået eller dræbt.
6. Ejeren havde nu kun én tilbage, han kunne sende. Det var hans egen elskede søn. Da han endelig sendte ham af sted, var det med den tanke: ‘Min søn må de da respektere!’
7. Men nej, tværtimod. Forpagterne sagde nu til hinanden: ‘Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’
8. De fik fat i ham, slog ham ihjel og smed hans lig uden for muren.
9. Hvad mon ejeren nu vil gøre? Jo, han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre.
36-37. David kalder jo Messias for sin herre—og han var inspireret af Helligånden, da han sagde det:‘Herren sagde til min herre:Sæt dig ved min højre side,imens jeg overvinder dine fjender.’Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”Den store skare lyttede til ham med begejstring.
38. Jesus fortsatte: “Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader.
39. De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved de fine middage.
40. Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom.”
41. Så satte Jesus sig lige over for templets indsamlingsbøsse og iagttog de folk, der lagde penge i den. Mange rige gav store beløb,
42. men der kom også en fattig enke, som lagde to småmønter deri.
43. Jesus kaldte på disciplene. “Så I den fattige enke der?” spurgte han. “Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre.
44. De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde.”