21. Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der.
22. Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.
23. Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd.
24. Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: “Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”
25. “Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus.
26. Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.
27. De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: “Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!”
28. Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.
29. Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem.
30. Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus.
31. Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.
32. Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi, bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus.
33. Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset.
34. Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.
35. Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede.
36. Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham.
37. Da de fandt ham, sagde de: “Alle folk spørger efter dig.”