13. Da Djævelen var nået til ende med sine fristelser, lod han Jesus være i fred, indtil han kunne øjne en ny chance.
14. Jesus vendte nu tilbage til Galilæa, hvor han vandrede rundt og udførte mange mirakuløse helbredelser ved Helligåndens kraft. Inden længe blev han kendt langt uden for Galilæas grænser.
15. Han underviste også i synagogerne, og folk talte med beundring om ham.
16. Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig,
17. og man rakte ham profeten Esajasʼ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:
18. “Herrens Ånd er over mig,fordi han har udvalgt mig.Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,forkynde frihed for de fangne,give nyt syn til de blinde,og rejse dem op, som er blevet trampet ned.