Lukas 23:4-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. Efter forhøret sagde Pilatus til ypperstepræsterne og mængden, der var stimlet sammen: “Jeg finder intet grundlag for en anklage mod ham.”

5. Men de forstærkede blot deres anklager: “Han volder uro i hele vores land med sin undervisning, både i Galilæa, hvor han begyndte, og nu også her i Jerusalem!”

6. Da Pilatus hørte, at Jesus var fra Galilæa,

7. sendte han ham til Herodes, som netop i de dage opholdt sig i Jerusalem. Herodes var nemlig regent over Galilæa.

8. Herodes blev begejstret over at få lejlighed til at se Jesus, for han havde hørt meget om ham, og han håbede at kunne få ham til at gøre et mirakel.

9. Han stillede ham derfor en række spørgsmål, men Jesus svarede ikke.

10. Ypperstepræsterne og de skriftlærde stod ved siden af og fortsatte med deres voldsomme anklager.

Lukas 23