Lukas 22:38-44 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

38. “Se, Herre! Vi har to sværd!”“Nok om det,” svarede Jesus.

39. Sammen med disciplene gik Jesus nu som så ofte før ud til Olivenbjerget.

40. Der sagde han til dem: “Bed Gud om hjælp til ikke at bukke under for fristelserne.”

41. Så gik han så langt som et stenkast fra dem, knælede ned og bad:

42. “Far, hvis du er villig til det, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Men din vilje ske, ikke min!”

43. Da viste en engel fra Himlen sig for ham og styrkede ham.

44. Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.

Lukas 22