Lukas 22:14-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. Da tiden var inde, gik Jesus derhen sammen med apostlene, og de lagde sig omkring bordet for at begynde måltidet.

15. Jesus sagde til dem: “Af hele mit hjerte har jeg længtes efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide,

16. for jeg siger jer: Det er det sidste påskemåltid, jeg tager del i, indtil der bliver den fuldkomne påske i Guds rige.”

17. Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sagde: “Tag denne vin og del den imellem jer,

18. for jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke vin igen, før Guds rige kommer.”

19. Senere tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det over, gav det videre til disciplene og sagde: “Dette brød er mit legeme, som ofres for jer. Spis det til minde om mig.”

20. Efter måltidet tog han vinbægeret og sagde: “Dette bæger vin er mit blod, som udgydes for jer. Det besegler den nye pagt.”

21. Jesus fortsatte: “Men en af jer, som spiser sammen med mig, vil forråde mig.

Lukas 22