29. Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde barnløs.
30. Den næstældste bror giftede sig så med enken, men også han døde barnløs. Derefter giftede den tredje sig med hende.
31. Sådan gik det videre, indtil alle syv havde været gift med hende uden at efterlade sig børn.
32. Til sidst døde også konen.
33. Hvem af brødrene skal så være hendes mand, når de genopstår fra de døde? De har jo alle syv været gift med hende.”
34. Jesus svarede: “Ægteskab i jordisk forstand hører denne verden til,
35-36. men i den kommende verden får menneskene et liv, der ligner englenes. De gifter sig ikke, og der er ingen, der dør. De, som er værdige til at få del i genopstandelsen fra de døde, vil få et helt nyt liv som Guds børn.