Johannes 9:12-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. “Hvor er den mand henne nu?” spurgte folk.“Det ved jeg ikke,” svarede han.

13. Så tog de manden, som havde været blind, med hen til farisæerne.

14. Da helbredelsen var foregået på en sabbat,

15. forhørte farisæerne ham om, hvordan han var kommet til at se. Han forklarede, hvordan Jesus havde smurt mudder på hans øjne og bedt ham vaske det af. Da han havde gjort det, kunne han se.

16. “Den mand er ikke sendt af Gud,” sagde nogle af farisæerne, “han overholder jo ikke sabbatten.” Men andre sagde: “Hvordan skulle en synder kunne gøre sådan et mirakel?” De var meget uenige om, hvad de skulle mene om Jesus.

Johannes 9