Johannes 8:29-36 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

29. Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.”

30. Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham,

31. og til dem sagde han: “Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple.

32. I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.”

33. “Sætte os fri?” afbrød de jødiske ledere ham. “Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!”

34. Jesus svarede: “Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden.

35. Slaver har ingen frihed og ingen rettigheder. De kan når som helst blive sendt bort. Sønnen, derimod, hører til i familien, og det bliver han ved med at gøre.

36. Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.

Johannes 8