25. Jerusalems indbyggere var i vildrede:—Er det ikke ham, de vil slå ihjel?
26. Hvordan kan han så stå her og tale på et offentligt sted, uden at de siger et ord til ham?—Mon vores ledere har accepteret, at han er Messias?
27. —Det kan han ikke være, for alle ved jo, hvilken by han kommer fra. Men når Messias viser sig, vil ingen vide, hvor han kommer fra.
28. “Nå, så I kender mig og ved, hvor jeg kommer fra!” råbte Jesus til dem. “Jeg kan fortælle jer, at det er den sande Gud, som har sendt mig. Ham kender I ikke,
29. men jeg kender ham, fordi jeg var hos ham, og det er ham, der har sendt mig til jer.”