1-2. Da farisæerne i Jerusalem fik meddelelse om, at Jesus fik flere disciple og døbte flere end Johannes— selv om det faktisk var Jesu disciple, der døbte—blev de vrede på ham. Da Jesus blev klar over det,
10. Jesus svarede: “Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke—og så ville jeg give dig levende vand.”
11. “Du har jo ingen spand,” sagde hun, “og brønden her er meget dyb. Hvordan vil du så skaffe det levende vand?
12. Du er vel ikke større end vores stamfar Jakob, som gav os denne brønd? Kan du give mig vand, der er bedre end det, både Jakob selv, hans familie og hans kvæg har drukket af?”
13. Jesus svarede: “Drikker man af det her almindelige vand, bliver man tørstig igen.
14. Men drikker man af det vand, jeg giver, vil man aldrig mere tørste. Det vand, jeg giver, bliver som en kilde, der vælder frem med evigt liv.”
15. “Åh, giv mig noget af det vand!” udbrød kvinden. “Tænk, hvis man aldrig mere skulle tørste og være nødt til at gå helt herud efter vand!”
16. “Gå hjem og hent din mand,” sagde Jesus.
17-18. “Jeg har ikke nogen mand,” svarede kvinden.“Det har du ret i, for du har haft fem mænd; og ham, du nu bor sammen med, er du ikke gift med. Dér sagde du noget sandt.”