24. De jødiske ledere omringede ham og spurgte: “Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!”
25. Jesus svarede: “Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok.
26. Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får.
27. Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig.
28. Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd.