2. Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til døren,
3. og det er ham, dørvogteren lukker op for. Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs.
4. Når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme.
5. Men de vil ikke følge efter en fremmed. Tværtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.”
6. Jesus brugte det billede på farisæerne, men de forstod ikke, hvad han mente.
7. Derfor prøvede han at forklare det nærmere: “Det siger jeg jer: Jeg er døren til fårefolden.
8. Fårene har ikke lyttet til de “hyrder”, som er kommet før mig, for de er tyve og røvere.
9. Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen.
10. Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.”
11. Jesus fortsatte: “Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene.
14. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig,
15. ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.
16. Jeg har andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde.
19. Disse ord førte igen til uenighed blandt de jødiske ledere.
20. Mange sagde: “Han er besat, han er gal! Hvorfor hører I på ham?”
21. Andre sagde: “Sådan taler en besat ikke. Kan onde ånder give blinde deres syn igen?”
22-23. Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang.
24. De jødiske ledere omringede ham og spurgte: “Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!”